Sådan sagde bagerdamen til Hodder Emanuel Jacobsen, da feen havde fortalt Hodder, at han var den udvalgte og hans mission var at redde verden.
Jeg har lige læst den hjertevarme roman "En som Hodder" af Bjarne Reuter med min 5. klasse og bagefter så vi Henrik Ruben Genz's filmversion af den. En utrolig fin bog og en utrolig fin filmisk fortolkning af denne ... men måske skulle jeg starte ved begyndelsen?
Det er år og dag siden jeg sidste har blogget. Livet blev i vinteren 06/07 "for meget". Jeg blev akut sygemeldt med stress fra mit job på Nordgårdskolen i Gellerup, DK's eneste skole for 100 procent 2-sprogede elever (så længe det varer, for byrådet i Århus har besluttet at lukke den sommeren 08). Efter en pause på 4 mdr. hjemme kom jeg tilbage til jobbet i januar 07, men jeg måtte sande, at "nok var nok" - og at jeg havde taget min tørn mht. undervisning og integration af Gellerups børn og unge. Faktisk var vi 12 kolleger, der ved "Børn og unge"s hjælp blev overflyttet til andre skoler i Århus kommune ved skoleåret 07/08's start. Og når man lægger os 12 til de øvrige 11-12 stk, der allerede var stoppet i skoleårets løb, behøver man vist ikke at være særlig skarpsindig for at se, at "noget" var galt. Vi havde Arbejdstilsynets ord for at det bla. hang sammen med at midlerne (økonomiske ressourcer, personale, fysiske rammer) ikke hang sammen med målene (undervisning, integration og rummelighed af Gellerups børn).
Jeg var glad for at skulle væk ... men sidste dag på Nordgårdskolen var ikke en glad dag. Jeg følte at jeg svigtede området ... og "mine" børn, som jeg har brændt så meget for.
Nu er jeg så kommet til en anden skole i byen. Her er "bare" 25 procent 2-sprogede, hvilket også opfattes som meget, men det mest fremmedartede for mig på min nye arbejdsplad er nu mødet med forældrene; en gruppe jeg ikke har været så vant til at omgåes før ;-)
På denne skole har vi en underlig uhomogen gruppe børn og forældre; fra den socialt dårlig stillede enlige mor til de meget ambitiøse karriereforældre. Er det så bedre? Hm .. tja ... næh ... egentlig ikke. Sommetider føler jeg det som om noget i mig gik i stykker. Jeg savner mine gamle kolleger, "mine" børn ... og det at føle at man virkelig gør en forskel.
Tilbage til de små ting ... lysten til at sy er der ofte, men energien kniber det staidg meget med. Men, nu er det ferietid og det er blevet til et par småting, som f.eks. denne lille Hexagon nålepude i vintagestil. Er du som jeg bidt af nålepuder, så tjek http://www.thesolitarythread.com
Jeg har lige læst den hjertevarme roman "En som Hodder" af Bjarne Reuter med min 5. klasse og bagefter så vi Henrik Ruben Genz's filmversion af den. En utrolig fin bog og en utrolig fin filmisk fortolkning af denne ... men måske skulle jeg starte ved begyndelsen?
Det er år og dag siden jeg sidste har blogget. Livet blev i vinteren 06/07 "for meget". Jeg blev akut sygemeldt med stress fra mit job på Nordgårdskolen i Gellerup, DK's eneste skole for 100 procent 2-sprogede elever (så længe det varer, for byrådet i Århus har besluttet at lukke den sommeren 08). Efter en pause på 4 mdr. hjemme kom jeg tilbage til jobbet i januar 07, men jeg måtte sande, at "nok var nok" - og at jeg havde taget min tørn mht. undervisning og integration af Gellerups børn og unge. Faktisk var vi 12 kolleger, der ved "Børn og unge"s hjælp blev overflyttet til andre skoler i Århus kommune ved skoleåret 07/08's start. Og når man lægger os 12 til de øvrige 11-12 stk, der allerede var stoppet i skoleårets løb, behøver man vist ikke at være særlig skarpsindig for at se, at "noget" var galt. Vi havde Arbejdstilsynets ord for at det bla. hang sammen med at midlerne (økonomiske ressourcer, personale, fysiske rammer) ikke hang sammen med målene (undervisning, integration og rummelighed af Gellerups børn).
Jeg var glad for at skulle væk ... men sidste dag på Nordgårdskolen var ikke en glad dag. Jeg følte at jeg svigtede området ... og "mine" børn, som jeg har brændt så meget for.
Nu er jeg så kommet til en anden skole i byen. Her er "bare" 25 procent 2-sprogede, hvilket også opfattes som meget, men det mest fremmedartede for mig på min nye arbejdsplad er nu mødet med forældrene; en gruppe jeg ikke har været så vant til at omgåes før ;-)
På denne skole har vi en underlig uhomogen gruppe børn og forældre; fra den socialt dårlig stillede enlige mor til de meget ambitiøse karriereforældre. Er det så bedre? Hm .. tja ... næh ... egentlig ikke. Sommetider føler jeg det som om noget i mig gik i stykker. Jeg savner mine gamle kolleger, "mine" børn ... og det at føle at man virkelig gør en forskel.
Tilbage til de små ting ... lysten til at sy er der ofte, men energien kniber det staidg meget med. Men, nu er det ferietid og det er blevet til et par småting, som f.eks. denne lille Hexagon nålepude i vintagestil. Er du som jeg bidt af nålepuder, så tjek http://www.thesolitarythread.com
No comments:
Post a Comment