Sommeren går på hæld ...

I allefald sommerferien. Dette er min sidste uge før der starter et nyt skoleår.
Jeg hørte i radioen forleden, at DET at starte på job igen efter en dejlig lang ferie, var forbundet med tunge, sorte tanker hos mange mennesker. Mange "slår sig i tøjret" ved tanken om hverdagens trommerum, der skal til at starte igen. "Det er fordi vi er præget af den protestantiske tankegang ... vi ser arbejdet som en tung pligt", sagde det kloge hoved i radioen. Selvfølgelig ... hvad er det ellers? !?! ;-)

Billedet her er det helt rigtige billede på min sommerferie. Jeg er ikke så god i solen og varmen, men elsker at sidde på en skyggefuld plet med en kop kaffe og et sytøj. I denne ferie har jeg fået syet mere end sammenlagt hele året. Jeg har dog ikke fået så meget færdigt. Jeg har syet lidt hist og pist, skiftevis på det ene og så det andet projekt. Der var et par blokke, der skulle laves til nogle bytter/swaps, jeg har syet på "Not Nearly..." projektet, som nu kører på 7. måned i butikken og jeg er startet på de forskellige projekter til efterårets kurser.

Jeg har næsten færdiggjort den første dukkequilt til kurset "Småt er godt" og har sat min veninde Anne-Mette igang med en anden lille quilt til samme kursus. Herligt med gode veninder, der er villige til at give en hånd med, når det kniber :-)

Jeg er blevet helt bidt af disse små quilts. De giver én mulighed for at få afprøvet nogle af de teknikker og blokke, som man måske ville vige udenom, hvis det skulle foregå i stor størrelse. Ynglingsbogen for tiden er "Childhood Treasures - dollquilts by and for children" af Merikay Waldvogel.

Nogle af de små quilts til mit kursus er inspireret af de antikke quilts i denne bog, andre er det som quiltikonet Barbara Brackman kalder "adoptations"; altså quilts der KUNNE være syet i den pågældende historiske periode, idet blokke, layout, farver og stoffer er holdt i "autentisk" stil.

Man skal starte i det små...

Sådan sagde bagerdamen til Hodder Emanuel Jacobsen, da feen havde fortalt Hodder, at han var den udvalgte og hans mission var at redde verden.

Jeg har lige læst den hjertevarme roman "En som Hodder" af Bjarne Reuter med min 5. klasse og bagefter så vi Henrik Ruben Genz's filmversion af den. En utrolig fin bog og en utrolig fin filmisk fortolkning af denne ... men måske skulle jeg starte ved begyndelsen?

Det er år og dag siden jeg sidste har blogget. Livet blev i vinteren 06/07 "for meget". Jeg blev akut sygemeldt med stress fra mit job på Nordgårdskolen i Gellerup, DK's eneste skole for 100 procent 2-sprogede elever (så længe det varer, for byrådet i Århus har besluttet at lukke den sommeren 08). Efter en pause på 4 mdr. hjemme kom jeg tilbage til jobbet i januar 07, men jeg måtte sande, at "nok var nok" - og at jeg havde taget min tørn mht. undervisning og integration af Gellerups børn og unge. Faktisk var vi 12 kolleger, der ved "Børn og unge"s hjælp blev overflyttet til andre skoler i Århus kommune ved skoleåret 07/08's start. Og når man lægger os 12 til de øvrige 11-12 stk, der allerede var stoppet i skoleårets løb, behøver man vist ikke at være særlig skarpsindig for at se, at "noget" var galt. Vi havde Arbejdstilsynets ord for at det bla. hang sammen med at midlerne (økonomiske ressourcer, personale, fysiske rammer) ikke hang sammen med målene (undervisning, integration og rummelighed af Gellerups børn).

Jeg var glad for at skulle væk ... men sidste dag på Nordgårdskolen var ikke en glad dag. Jeg følte at jeg svigtede området ... og "mine" børn, som jeg har brændt så meget for.

Nu er jeg så kommet til en anden skole i byen. Her er "bare" 25 procent 2-sprogede, hvilket også opfattes som meget, men det mest fremmedartede for mig på min nye arbejdsplad er nu mødet med forældrene; en gruppe jeg ikke har været så vant til at omgåes før ;-)

På denne skole har vi en underlig uhomogen gruppe børn og forældre; fra den socialt dårlig stillede enlige mor til de meget ambitiøse karriereforældre. Er det så bedre? Hm .. tja ... næh ... egentlig ikke. Sommetider føler jeg det som om noget i mig gik i stykker. Jeg savner mine gamle kolleger, "mine" børn ... og det at føle at man virkelig gør en forskel.

Tilbage til de små ting ... lysten til at sy er der ofte, men energien kniber det staidg meget med. Men, nu er det ferietid og det er blevet til et par småting, som f.eks. denne lille Hexagon nålepude i vintagestil. Er du som jeg bidt af nålepuder, så tjek http://www.thesolitarythread.com